Hvad er modal?

Da jeg i dag skulle lægge en ny stof metervare på webshoppen – www.STOFogSTUFF.dk -, kunne jeg se, stoffet bestod af det lækre men oversete materiale modal.

Modal er et naturligt materiale, der er udvundet af cellulosen fra primært bøgetræer og i familie med den velkendte viskose.


Modalen har den egenskab, at den holder godt på farven, er formfast og ikke krøller. Desuden har stoffet også den – for specielt undertøj og hvidevarer – kvalitet, at det absorberer væske/vand en del bedre end bomuld.
De faste stoffer i modal er bløde og falder tungt. Blandet med andre fibre f.eks. polyester bliver stoffet derfor et prisbevidst alternativ til sandvasket silke. Modalstoffet i den sorte udgave har det smukke matte look, der ellers kendetegner den sandvaskede silke.

Jeg vil stærkt anbefale dette stof til kjoler, skjorter eller nederdele. Og til dig der leder efter et materiale at sy tøj til feriekufferten i, er modalstof et absolut hit.

Du kan også få modal med stræk. Dette jerseystof minder om viskosejersey men er lettere, falder flottere og krøller ikke nær så meget.
Jeg har nogle flotte modal jersey metervarer fra Lillestoff Woman.

4 thoughts on “Hvad er modal?

  1. Tak for hurtigt svar.
    Når jeg bruger mit bomuldsjerseymønster til en kjole i viskosejersey, gør jeg mønstret mindre, da viskose falder tungere, men du siger altså, at modaljersey IKKE falder tungere end bomuld?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *