Vliesofix – hvordan bruger jeg dobbeltklæbende strygeindlæg?

Sådan “limer” du nemt lag af stof, papir og lignende sammen.

Sådan arbejder du med dobbeltklæbende strygeindlæg
Jeg har i dag haft en kunde, der gerne ville købe noget vliesofix men ikke rigtigt vidste, hvad det hed og derfor havde svært ved at søge på dette dobbeltklæbende strygeindlæg. Det er da også en noget underlig måde, det staves på, ikk’? Men det er, fordi Vlieseline, der producerer vliesofix, er et brand lige som Vaseline, hvis brand-navn også er gået hen og blevet et produkt-navn.
Snikke-snak, en lille omvej ? og nu til anvisningen:
  1. Start med at dække det stykke af dit strygebræt, du vil bruge, af med bagepapir.
  2. Indstil strygejernet på to-tre prikker’s varme.
  3. Tegn dit motiv SPEJLVENDT af på papirsiden af vliesofix’en og klip motivet ud et godt stykke rundt om motivet.
  4. Placér motivet med vliesofix med den ru side/ limsiden  på stoffets vrangside. Læg et stykke bagepapir over  og stryg ca. 5-10 sekunder
  5. Klip motivet nøjagtigt ud, og træk papiret af.
  6. Placér nu motivet med lim-siden ned mod det andet stykke stof, papir o.lign.
  7. Dæk med bagepapir og stryg i 10 sekunder.
  8. Sy eventuelt applikationen på med en zigzagsøm.
Når jeg arbejder med vlieseline og vliesofix har jeg altid en rulle bagepapir liggende. Det beskytter både strygejern og -bræt mod den varme klæbemasse.
Vlieselines hjemmeside finder du en masse ideer og gratis mønstre. For eksempel på denne fine BumBag – gratis symønster .  Godt nok på tysk mem også med en udførlig sybeskrivelse på BumBag’en

Gratis symønster på BumBag